VOLD

Er jeg udsat for vold?

Mange tænker, at vold kun er noget fysisk, men faktisk findes der flere former for vold, og ofte bliver den voldsramte udsat for flere former for vold samtidig. Uanset hvilken form for vold, der er tale om, er det fælles for dem alle, at de har alvorlige konsekvenser. Volden kan desuden have stor skadelig effekt på børn eller andre, hvis de overværer eller overhører volden.

Ofte står volden på i længere tid, og tiltager langsomt hen over årene. Det kan derfor være svært at sætte ord på, hvordan volden opleves. Der er dog nogle kendetegn, som du måske kan nikke genkendende til?

udsat for vold

Vold kan se ud på mange måder

psykisk vold hjælp

Oplever du for eksempel, at:

  • du skal passe på med, hvad du siger?
  • du skal fortælle og forklare, hvor du har været, og hvem du har været sammen med?
  • du bliver ignoreret?
  • du føler dig overvåget eller bliver forfulgt?
  • du får tjekket dine opkald og beskeder?
  • du bliver overtalt til at dyrke sex, selvom du ikke har lyst og siger fra?
  • du bliver slået eller skubbet?
  • du får ødelagt eller frarøvet nogle af de ting, du er glad for?
  • du ikke må styre din egen økonomi, eller at du bliver forhindret adgang til fællesøkonomien?
  • du bliver truet på dit liv?
  • du bliver bedt om at holde dig indenfor og kun sjældent må gå ud?
  • du bliver presset til at gifte dig med en, du ikke vil gifte dig med?
  • dit barn bliver også udsat for vold?
  •  

Dette er blot få eksempler på vold. Måske kan du genkende nogle af dem fra dit eget liv? Et voldeligt forhold er ikke ligeværdigt. Volden er altid voldsudøverens ansvar, og vold er aldrig okay!

Tøv ikke med at ringe for at få en snak med os om dine muligheder. Det kan være svært at komme væk fra hjemmet, og tanken om, hvad der kommer til at ske fremadrettet, kan føles skræmmende. Vi støtter og hjælper dig i hele processen.

Voldens kategorier

Fysisk vold

Du kan tit genkende fysisk vold ved at en person bevidst forårsager smerter eller skade på din krop. Det kan fx være ved slag, spark, fastholdelse, skub, kvælertag eller angreb med genstand/våben. Det er også fysisk vold, hvis du bliver holdt indespærret, eller hvis du bliver forhindret i at få søvn eller mad.

Psykisk vold

Psykisk vold kan komme til udtryk på mange måder. Ofte handler det om at kontrollere eller begrænse dit liv. Du kan opleve, at du gentagne gange bliver manipuleret, nedgjort, krænket, ydmyget, truet eller måske isoleret og ignoreret. Det kan også være gennem gaslighting, hvor voldsudøver får dig til at tvivle på din egen virkelighedsforståelse.

Seksuel vold

Seksuel vold kan dække over mange forskellige uønskede seksuelle og seksualiserende handlinger, og kan have alvorlige psykiske konsekvenser. Du kan fx opleve, at du bliver tvunget til sex uden samtykke, at du bliver plaget om sex, eller der bliver rørt på din krop mod din vilje.

Digital vold

Digital vold foregår online. Du bliver f.eks. overvåget eller får kontrolleret, hvem du taler i telefon med eller chatter med. Digital vold kan også være forskellige former for trusler via digitale medier,  at der bliver delt nøgenbilleder mod din vilje eller du får hacket din telefon, så der skaffes adgang til personfølsomme oplysninger såsom opkald, sms’er eller din lokation.

Stalking

Stalking er en form for psykisk vold, der fx kan bestå i forfølgelse, overvågning og chikane. Hændelserne kan virke harmløse, når du tænker på dem enkeltvis, men der vil altid være gentagne uønskede henvendelser. Stalking er kendetegnet ved at kontakten er ensidig og uønsket, og bliver ved, selvom du har frabedt dig kontakt.

Økonomisk vold

Økonomisk vold er en form for vold, hvor du bliver frataget retten til at styre din egen økonomi. Du kan fx opleve, at blive forhindret i at råde over egen økonomi, forhindret i at have en indtægt og dermed presset til at bede om penge. Du kan fx også opleve, at blive tvunget til at underskrive et lån eller blive gældsat uden dit samtykke.

Material vold

Materiel vold er typisk rettet mod de ting du ejer.Du kan fx opleve, at få frarøvet eller nægtet adgang dine personlige ejendomme eller få smadret ting, som har stor værdi for dig med det formål at straffe eller skræmme dig.

Kontakt os 24 / 7 / 365

Børn på krisecenteret

Udsat for vold - Hvad gør jeg?

Det kan være en svær beslutning at forlade hjemmet og flytte midlertidigt på et krisecenter. Det er meget normalt at være i tvivl om, det nu er den rigtige beslutning at tage på krisecenter. Du behøver ikke at henvende dig først til en forvaltning eller andre myndigheder. 

Vores telefon er åben hele døgnet, og du er altid velkommen til at tage kontakt for at få gode råd i forhold til et ophold på VestaRAM Krisecenter. Du kan også bede en fra dit netværk om at kontakte krisecenteret.

Vi foreslår, du pakker de vigtigste ting:

Døgntelefon
Kontakt os

Tøv aldrig med at kontakte os – Vi er klar ved telefonen døgnet rundt 24 / 7 / 365